Har du svært ved at mærke, hvornår du har gjort det godt nok på studiet, og ender du med at overforberede dig og føle, at du bør studere hele tiden med stress-symptomer og manglende overskud til følge? Eller ender du med igen og igen at overspringshandle og udskyde læsningen til senere med følelsen af utilstrækkelighed og skam?
Så kender du ligesom rigtig mange andre studerende til frygten for at fejle og den perfektionisme, det kan medføre. Derfor har vi lavet denne drop-in gruppe netop for dig.
Der kan findes mange mulige grunde til, at man har perfektionismen inde på livet. I gruppen vil du lære netop din perfektionisme bedre at kende, og du vil få redskaber til at håndtere den, når den står i vejen for dig. Vi vil udfordre frygten for at fejle gennem konkrete øvelser. Vi vil også arbejde med den selvkritik og det indre ubehag, som frygten for at fejle ofte medfører.
Gruppen vil bestå af en blanding af korte oplæg fra gruppelederne, konkrete øvelser i plenum, alene og i mindre grupper. Alle, som kender til frygten for at fejle, kan deltage, og vi vil lægge vægt på at skabe en støttende, åben og uformel tone i gruppen. Du vil i forløbet få konkrete øvelser med dig.
Send en mail til srg@srg.dk, hvor du skriver, at du vil være med i gruppen Frygten for at fejle.
Vi har brug for følgende oplysninger:
Du vil herefter modtage en bekræftelse på din tilmelding (der kan gå et par hverdage). Bemærk, at det kun er første gang, du deltager, at vi har brug for at vide, om du kommer eller ej.
Gruppen foregår over zoom og du bedes deltage med både kamera og mikrofon. Gruppen er åben, så du kan komme lige præcis det antal gange, du ønsker og har behov for.
Du bedes orientere dig om, hvordan vi behandler dine personfølsomme oplysninger.
Gruppen mødes online på følgende dage:
November
Tirsdag d. 5. november - kl. 9-11
Torsdag d. 21. november- kl. 13-15
December
Tirsdag d. 3. december - kl. 9-11
Titel: Rådgiver
E-mail: lial@srg.dk
Titel: Rådgiver
E-mail: stbt@srg.dk
Få hjælp til at vende din vanetænkning på hovedet, så du får nye perspektiver på din perfektionisme.
Med appen MindDistrict kan du fx arbejde med at forbedre din selvtillid, styrke dine studievaner eller blive bedre til at finde ro.
Find her vores pjece, som vi har fyldt med viden, redskaber og forståelse for, hvad du har brug for for at opbygge et mere nuanceret selvbillede og en bedre tilgang til studielivet.