Oplever du udfordringer med eksamen? Har du flere gange oplevet, at klappen er gået ned, og du er gået i sort? Eller er du nervøs i flere uger eller endda måneder før eksamen, så er vores eksamensgruppe stedet, hvor du kan få hjælp.
I SRG’s drop-in gruppe vil du møde andre studerende, der også oplever udfordringer med eksamen. Gruppen tager udgangspunkt i de udfordringer, du og de andre studerende bringer op. Sammen med en psykolog fra Studenterrådgivningen arbejder vi med teknikker til at kunne forebygge nervøsitet for eksamenen og sikre, at I kommer godt igennem jeres næste eksamen.
Gruppen er online og forløber over hele semestret. Det giver dig mulighed for at deltage lige så mange gange, du har lyst.
Der er nyt Zoom-link til gruppen i det kommende forårssemester. Husk at tilmelde dig på ny.
Gruppen foregår online kl. 14 - 15 på nedenstående tirsdage.
Deltag, så mange gange du vil – der er ingen mødepligt.
Februar
17. februar
24. februar
Få mulighed for at arbejde med, hvordan du bedst kan overkomme det, der blokerer for din præstation til eksamen.
Vi vil igennem pjecen støtte dig i at lære din eksamensangst bedre at kende og tilbyde dig muligheder for gradvist at udfordre den.