Studenterrådgivningens mentor-indsats er en struktureret indsats, hvor specifikke metoder og aktiviteter indgår med det særlige formål at tilbyde nye studerende vejledning, følelsesmæssig støtte og rollemodeller at spejle sig i gennem mødet med mere erfarne studerende. Det kan være svært for nye studerende at gøre brug af relevante og hjælpsomme tilbud pga. den barriere, der ofte kan ligge i ængstelsen for at være-en-af-dem, som har behov for støtte. Derfor tilmeldes alle studerende mentorordningen med mulighed for at melde fra. Ved at tilbyde de studerende nem adgang til et allerede etableret fællesskab med ligesindede, vil de opleve et stærkere tilhørsforhold til institutionen og til det faglige og sociale fællesskab.
For at sikre en bæredygtig og effektfuld mentorordning afdækkes først behov, formål, format, rammer sammen med uddannelsen, og institutionen afsætter ressourcer til administration af indsatsen. En eller flere studerende udvælges som mentorkoordinatorer, dels for at give de studerende indflydelse og medejerskab for indsatsen, dels for at tage del i koordineringen og administrationen af indsatsen.
Studenterrådgivningens workshop for tutorer har til formål at give en øget bevidsthed om den rolle og det ansvar, der følger med titlen, samt et større ejerskab for at skabe en tryg, inkluderende start for en mangfoldig gruppe af nye studerende.
Tutorerne er ofte det første møde, som nye studerende gør sig med uddannelsesinstitutionen og den kultur, der præger stedet. Det er derfor af stor betydning, at tutorerne er bevidste om og har forståelse for det ansvar og de forpligtelser, der følger med. På mange uddannelser udgøres tutorgruppen af en påfaldende homogen gruppe bestående af ekstroverte personligheder med stærk social forankring på studiet. De aktiviteter, der arrangeres under studiestarten, afspejler ofte denne gruppes præferencer med den bagside, at det kan komme til at skabe unuancerede billeder af, hvordan man bør være for at passe ind. Dette kan opleves ekskluderende for studerende med andre behov og præferencer. Ved at klæde tutorerne på til opgaven, kan dette ofte kommes i forkøbet.
Tutorerne vil få viden om:
Workshoppen for tutorer gentages ved hver studiestart over en tre årig periode.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller er interesseret i en skræddersyet løsning til din uddannelse, kontakt da nedenstående ansvarlige rådgiver eller afdelingsleder.
Titel: Rådgiver
E-mail: sal@srg.dk
Telefon: +45 21 89 69 64
Titel: Afdelingsleder
E-mail: jma@srg.dk
Telefon: +45 21 89 69 35