Langt de fleste bekymrer sig i en eller anden grad. Hos nogle kan tankerne dog komme til at fylde mere, end vi har lyst til – og end der er hjælpsomt.
Bekymringer i sig selv gør som sådan ingen skade. Men konstante bekymringer kan fjerne glæden ved noget, som vi ellers er glade for. Det skyldes, at vores fokus flyttes væk fra nuet. Over i en hypotetisk negativ eller usikker fremtid – eller tilbage i fortiden.
Vi får måske svært ved at koncentrere os, oplever ofte ængstelighed eller har måske svært ved at slappe af eller falde i søvn, når de bekymrede tanker fylder.
Tankerne kommer til at køre i ring, problemerne føles større frem for mindre, og usikkerheden og tvivlen vokser, jo mere tid og energi vi bruger på at bekymre os.
Ofte bekymrer vi os for at beskytte os selv eller andre. Vi vil være på forkant med begivenhederne, så de ikke overrumpler os og for at være forberedt på at håndtere alle eventualiteter.
Problemet er bare, at der er så mange potentielle problemer og udfordringer. Så uanset hvor lang tid vi bruger på at foregribe dem, vil der altid være flere at gruble over.
Vi behøver ikke at holde op med at bekymre os. Men vi kan gøre vores bekymringer mere nuancerede og på den måde bedre være i nuet.
Bekymringer kan overordnet set deles op i to slags: konkrete udfordringer og det vi kalder hypotetiske problemer.
Du kan benytte dig af følgende teknikker.
Uanset hvad du gør for at begrænse bekymringen, er det også vigtigt at øge de positive oplevelser i din hverdag. Når du føler dig glad og tryg, har bekymringerne mindre mulighed for at vokse.
Det er godt at tale med nogen, hvis man oplever at bekymringer har en negativ påvirkning på ens dagligdag. Du kan tale med en ven, et familiemedlem eller få hjælp af os.
Du kan fx deltage i en workshop, læse vores booklet eller få en samtale med en af vores rådgivere.
Få hjælp til at håndtere bekymringer, så de ikke fylder for meget, og du kan finde mere ro.
Med appen MindDistrict kan du fx arbejde med at forbedre din selvtillid, styrke dine studievaner eller blive bedre til at finde ro.
Få teknikker til at hjælpe dig til at forstå bekymringen og lære dig teknikker til at begrænse den.