Som studerende vil du kunne opleve perioder med meget læsestof eller mange opgaver.
Studieteknik kan hjælpe dig med at få overblik og gøre dine opgaver mere overskuelige.
Når der er meget læsning eller mange opgaver, kan de fleste af os genkende, at det er svært at gå i gang eller koncentrere sig. Derfor kan man opleve, at man hurtigt kan komme til at udsætte opgaverne eller få pludselige indskydelser om alle de andre ting, vi skal have gjort – tjekket mails, vasket op, gået en tur eller lignende. Det vi kalder overspringshandlinger.
Når overspringshandlingerne tager overhånd, skaber det mere stress, fordi opgaverne ikke forsvinder og kun bliver mere presserende.
Udsætter du også?
Så er du ikke alene. Faktisk er op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelse plagede af en tilbøjelighed til udsættelse.
Gode studievaner og teknikker kan hjælpe med at holde overspringshandlingerne nede og skabe et godt overblik over studiet.
Der er mange forskellige måder at studere på – og ikke kun én rigtig. Du må derfor afprøve forskellige teknikker og måder at gå til studiet, så du finder den, der virker for dig.
I vores pjece om studieteknik kan du blive meget klogere på arbejdsproces, undgåelse og overspringshandlinger.
Få mulighed for at møde andre studerende og tale med en rådgiver i vores online studiefællesskab.
Med appen MindDistrict kan du fx arbejde med at forbedre din selvtillid, styrke dine studievaner eller blive bedre til at finde ro.