Workshops for undervisere

Studenterrådgivningens workshops til undervisere kan med viden om psykologiske mekanismer, der udspiller sig blandt studerende i undervisningen, hjælpe underviserne til at imødekomme udfordringer og barrierer konstruktivt.

Undervisningsrummet er centralt for den faglige og sociale integration, og underviserne spiller en betydningsfuld rolle for studerende. Det gælder både ift. studerendes afkodning af, hvad der skal til for at være ’en god’ studerende - og dermed for deltagelsen i undervisningen - og for indflydelsen på, hvordan studerende indgår i faglige fællesskaber. Uanset om de studerende har stort netværk på studiet eller ej, er undervisere gennemgående og kan derfor spille en rolle for alle typer af studerende.

Der arbejdes med underviserne om, hvordan organisering af undervisningen og underviserens rolle kan være med til at skabe bedre rammer for sunde studiefællesskaber.

Indhold i underviserworkshop

I workshoppen bliver I klogere på:

  • Viden om socialpsykologiske dynamikker blandt studerende og hvordan de udspiller sig i undervisningen
  • Understøttelse af tryghed og engagement i undervisningen - herunder rammesætning og tydelighed samt kontakt og samarbejde mellem studerende
  • Underviserens rolle og positionering
  • Den implicitte underviser
  • Feedback

Workshoppen kan afholdes for uddannelser eller grupper af undervisere. Kontakt os på forebyggelse@srg.dk, så finder vi sammen en dag og tidspunkt, der passer jer. Prisen er 13.600 kr. for op til 30 deltagere. Workshoppen afholdes fysisk på uddannelsen med mindre andet aftales.

Tilmeld dig workshoppen som enkelt underviser

Det er også muligt at tilmelde sig workshoppen som enkelt underviser på en af følgende datoer:

August

Tirsdag den 30. august kl. 9-12.

På disse dage afholdes workshoppen online på Zoom. Tilmelding sker på forebyggelse@srg.dk, og prisen er 1200 kr. per deltager. Der er et max antal deltagere per workshop på 30 og et minimum på 12.

Hjemmesiden opdateres løbende med eventuelle nye datoer.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller er interesseret i en skræddersyet løsning til din uddannelse, kontakt da nedenstående ansvarlige rådgivere.

Rådgiver

Marie Linde Husby

+45 21 89 69 49

mlh@srg.dk

Rådgiver

Søren Viftrup Mikkelsen

+45 21 89 69 82

svi@srg.dk

Cookies

Vi bruger cookies til at indsamle statistik over brugen på hjemmesiden. Hvis du klikker på knappen ‘Accepter’, godkender du, at vi sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen ‘Afvis’, sætter vi ikke cookies til statistik. Læs mere