Howdy FAQ

Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål og svar herunder.

Hvis du stadig har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til enten SRGs direktør Thomas Braun eller Rasmus Hartung, CEO i Howdy.

Du kan også se flere svar på Howdys egen hjemmeside.

FAQ

  • Hvad er Howdy?

    Howdy monitorerer løbende de studerendes mentale og fysiske trivsel ved en tidlig forebyggende indsats. Det giver den studerende indsigt og mulighed for samtale og refleksion, som til gengæld kan igangsætte proaktive tiltag med det formål at øge mental sundhed og reducere fysisk smerte og ubehag for den studerende.

  • Hvorfor samarbejder SRG med Howdy?

    Samarbejdet mellem Howdy og SRG opstod med det formål at sikre en tidlig forebyggende indsats hos de studerende for at undgå mistrivsel og stress i et til tider stressende studiemiljø. Covid-19 har sat sine spor i de fleste, og trivslen blandt de studerende er nu mere vigtig en nogensinde at fokusere på.

    Hvor Howdy besidder produktet til at forebygge stress og mistrivsel blandt de studerende, er SRG specialisterne med den rette erfaring og indsigt i studiemiljøet, og dermed er samarbejdet ganske unikt.

  • Hvordan fungerer Howdy?

    Howdy stiller de studerende fem spørgsmål to gange om måneden, som kan besvares enten via Howdy-appen eller i webbrowser. Spørgsmålene er udformet ud fra den videnskabelige model WHO-5 som har været en del af mere end 200 videnskabelige studier siden professor Per Bech lancerede den i 1998. Modellen har bevist sig at være en af de mest præcise modeller til at vurdere trivsel.

    Howdy kan deles op i fire kategorier:

    Monitorering

    Med jævne mellemrum måler Howdy mental og kropslig trivsel. Målingerne skaber refleksion hos den enkelte og bidrager med et fælles sprog for trivsel, der gør det lettere at tale åbent om trivsel.

    Indsigt

    Den studerende får indsigt i egen trivselshistorik. Uddannelses inst. får adgang til et live dashboard, der giver indsigt den aktuelle trivsel.

    Beredskab

    Ved mistrivsel reagerer beredskabet proaktivt og hjælper, via samtaler, hurtigt de enkelte studerende tilbage på sporet.

    Forandring

    På dashboardet får ledelsen værdifuld indsigt til at skabe bæredygtige forandringer der højner trivsel. Medarbejderen præsenteres for øvelser der hjælper til højere trivsel og/eller lindring af aktuel smerte.

  • Hvordan vil de studerende opleve Howdy?

    Som studerende skal du se Howdy som en mulighed for at holde styr på dit eget mentale helbred og forebygge en uheldig trivselsudvikling. Hver 14 dage vil du få en påmindelse om at besvare Howdy-appen. Det drejer sig om fem spørgsmål, der kan besvares på under 1 minut. Du får med det samme et indblik i om du trives, og ved mistrivsel vil du komme i dialog med et beredskab af dygtige psykologer, der guider tilbage på sporet. Det er vigtigt at understrege at besvarelserne er helt anonyme.

  • Hvordan kan institutionen følge med?

    Det er muligt at følge de studerendes trivsel via et live dashboard, der giver indsigt den aktuelle trivsel blandt de studerende. Trivslen bliver målt i en Howdy-score og den gennemsnitlige score udregnes fra de svar, der er registreret i en given måned. Hvert spørgsmål tildeles en point score afhængigt af, hvordan du besvarer spørgsmålet. Højere trivsel betyder at flere point allokeres til spørgsmålet. Alle spørgsmålene bliver lagt sammen, og samlet udgør de den gennemsnitlige score. Skalaen går fra 0-100 og vores erfaring, såvel som videnskabelige undersøgelser, viser at gennemsnittet ligger omkring 70 point. Hvis scoren i en gruppe nærmer sig 60 point eller lavere i gennemsnit, indikerer det, at der er årsag til at være særlig opmærksom på trivselsniveauet hos jer.

  • Hvad siger andre, der har prøvet det?

    Kommentarer fra ledere/HR:

    ”For os, er Howdy en måde at forebygge stress og at få et fælles sprog til at tale om trivsel i organisationen” - Charlotte Lindebod, HR Business Partner, Siemens Mobility A/S

    ”Howdy er et godt instrument til at skabe fokus på trivsel. Det er en meget håndgribelig måde at italesætte, om man er grøn, gul eller rød. Vi har skabt helt vildt gode resultater med Howdy” – Yvonne Koch, HR og arbejdsmiljø, Middelfart Kommune

    ”Howdy betød, at jeg fik afklaret nogle ting, som jeg gik og boksede med og kom videre” - Line Walker, Overlæge, Slagelse Hospital

    Kommentarer fra brugere:

    ”Godt værktøj, som hjælper mig til at tænke over hvordan jeg egentlig har det, i stedet for ikke at mærke efter.” – Anonym howdy-bruger

    ”Howdy skubbede mig på den gode måde, til at blive åben og ærlig over for min leder.” – Anonym howdy-bruger

    ”Det at beredskabet kontaktede mig og gav mig en mulighed for at tale, føltes som god omsorg for mig.” – Anonym howdy-bruger

HowdySamsung.png

Cookies

Vi bruger cookies til at indsamle statistik over brugen på hjemmesiden. Hvis du klikker på knappen ‘Accepter’, godkender du, at vi sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen ‘Afvis’, sætter vi ikke cookies til statistik. Læs mere