Studerende under corona

Corona har stor indflydelse på vores hverdag, og krisen har haft stor betydning for alle i samfundet. Nu gælder det også genåbningen.

Hvis du som studerende nogle gange har svært ved at fastholde orienteringen i den konstant skiftende virkelighed, er du langt fra alene.

Herunder har vi samlet gode råd til, hvordan du bedre kan håndtere krisen - og ikke mindst genåbningen.

Gode råd

  • Genåbning

    Ser det ud som om, alle de andre har en fest med at komme tilbage til studiet? Faktisk har langt de fleste svært ved det i mere eller mindre grad. Det er derfor helt forventligt, hvis du også oplever tvivl eller bekymringer forbundet med genåbningen.

    Du kan hjælpe dig selv og gøre genåbningen lettere ved at gøre følgende ting:

    • Tal med nogen. Vi ved, det kan være svært at åbne op om det, der føles svært, men det kan faktisk være en stor hjælp. Når du fortæller, hvordan du har det, gør andre det samme, og du vil opdage, at du ikke er så alene, som du troede. Her i SRG står vi også klar til at lytte til og støtte dig.
    • Øv dig. Der er gået et helt år, og derfor er det meget naturligt, hvis du har brug for at øve dig i at være social igen.
    • Tag det roligt. Du behøver ikke proppe kalenderen med aftaler lige med det samme. I stedet bør du tage tingene i dit eget tempo, så du stille og roligt vænner dig til hverdagen, som den var før nedlukningen.
    • Vær kritisk over for dine bekymringer. Når vi skal vænne os til nye rammer kan det sætte tankerne i gang og afføde en masse bekymringer. Derfor bør du øve dig i at skelne mellem hypotetiske problemer og reelle udfordringer. De hypotetiske problemer er oftest usandsynlige, og de er ikke gavnlige for dig. Du kan derimod handle på de reelle udfordringer og gøre noget ved det. Læs evt. mere nedenfor.
    • Vær forstående overfor andre. Bær over med dine venner og studiekammerater, hvis de ikke kan følge med i dit tempo. Respekter deres grænser og hjælp dem i stedet til at forstå, at det er helt ok, hvis de også synes, det er hårdt.

  • Struktur, struktur, struktur

    Når normaliteten er suspenderet, og hverdagen er uden de sædvanlige holdepunkter som mødetider, læsesale og sociale aktiviteter, er det let at falde ind i en strukturløs rytme. Dagene flyder sammen. Studie- og fritid kan være svære at adskille, og overspringshandlingerne står i kø med argumentet ”jeg kan jo bare læse senere”. Måske føler du også , at fremtiden er så uklar, at studiet virker uvæsentligt.

    Kunsten er at skabe rutiner for sig selv. Gerne nogle man deler med andre, så man får følelsen af, at andre ”kigger med”, og man oplever ikke kun at stå til ansvar for sig selv.

    Sæt klare rammer for, hvornår arbejds-/studiedagen begynder og slutter. Indlæg pauser (gerne en gang i timen) og sæt overskrifter på, hvad du skal læse eller arbejde med i løbet af dagen.

    På den måde opretholder du en form for normalitet, du bevæger dig fortsat mod dine mål, og du giver dig selv mulighed for at holde fri, når du er færdig med dagens opgaver.

    Du skaber dig også tid til venner, til motion, afslapning og hobbies – uden den dårlige samvittighed som følgesvend.

    Hvis du har brug for ekstra hjælp kan du overveje at være med i Studenterrådgivningens online studiefællesskab: Online studiefællesskab

  • Sammen, alene

    Mennesker er flokdyr, hvis nervesystem beroliges af oplevelsen af tilknytning, omsorg og fællesskab. Blandt andet derfor er følelsen af at være isoleret og afkoblet omverdenen en stor belastning for psykisk velbefindende.

    Husk at bruge tid med andre, virtuelt eller telefonisk. Hold fast i læsegruppemøderne over Skype, sparringen med din vejleder, fredagsøl med vennerne og søndagskaffen med forældrene – der er mange muligheder for at holde kontakten vedlige og følelsen af fællesskab intakt, selvom I ikke kan mødes fysisk.

    Flere studerende laver desuden læsefællesskaber eller madklubber online på faste tidspunkter, så initiativet ikke ligger hos den enkelte hele tiden.

  • Vær bekymringskritisk

    Når vores vaner og liv, som vi kender det, for en tid er sat på pause, kan bekymringstanker og grublerier få lettere spil. Der er færre distraktioner og ting, der kalder på vores opmærksomhed, og derfor kan tankemylder komme til at tage overhånd, hvis vi ikke er opmærksomme. Det kan føre til lavere velbefindende, dårligere søvn og manglende glæde og livskvalitet i hverdagen.

    For at kunne stille sig kritisk over for sine bekymringer, må man først blive bevidst om, at de er der. Spørg dig selv, om tanken er gavnlig for dig, om bekymringen er reel og i så fald, om du kan handle på den. Hvis det værste skulle ske, hvad ville det så være, og hvor sandsynligt er det scenarie? På den måde tager du kontrollen med dine bekymringer og forholder dig aktivt til dem i stedet for at lade dem trives uhindret i dine tanker.

    Brug eventuelt et på forhånd fastsat tidspunkt til "bekymringstid". Det kan være 15 min. om dagen, hvor du må gå ind i og tage dig af bekymringerne. Alle bekymringer, der dukker op uden for dette tidsrum, skal du venligt, men bestemt stoppe, eventuelt ved at skrive dem ned for så at lægge dem fysisk fra dig.

    Har du brug for at vende dine bekymringer og udfordringer med en professionel, kan du booke tid til en samtale med en af vores rådgivere. Ring på 70 26 75 00. Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 9 - 12.

  • Hold dig opdateret med måde

    Vi kan let komme til at blive nyhedsjunkier i denne tid. Selvom det er godt at holde sig opdateret på myndighedernes udmeldinger og opdateringer fra relevante instanser som fx ens uddannelsesinstitution, sætter et konstant bombardement fra mere eller mindre valide nyhedskilder vores evne til at sortere og filtrere information på en hård prøve.

    Sæt derfor en begrænsning for dig selv på, hvor ofte du tjekker nyheder; 1-2 gange dagligt – husk at være kildekritisk!

    Hele livet skal ikke sættes på stand-by; det er vigtigt også at være nærværende og pleje de områder af ens tilværelse, der stadig er vigtige. Familie, venner, personlige interesser, værdier og ambitioner skal også have plads nu.

  • Vær omsorgsfuld

    Vær omsorgsfuld over for dig selv og andre. Acceptér at tingene ikke fungerer optimalt lige nu, at dine vilkår såvel som alle andres har ændret sig, og at du derfor ikke kan forvente det samme af dig selv som under normale omstændigheder.
    Brug denne viden til at sænke skuldrene, trække vejret og spørge dig selv: ”Hvad har jeg brug for?” Måske er svaret ”at få skrevet næste afsnit af min opgave”, ”at gå en tur”, ”at ringe til min mor/vejleder/bedste ven”, ”at lave en kop kaffe” – lyt til dig selv, og tag dig selv alvorligt.

    Hvis det er svært, så inddrag gerne betroede andre i dine udfordringer og lad dem fungere som sounding board.

    Tip: Lav gerne en liste over ting og aktiviteter, der normalt giver dig energi og glæde og brug den som inspirationskilde, når det er svært at hive dig op fra sofaen, eller tiden føles lang.

    Hvis du har svært ved at falde til ro og styre din tankestrøm, har vi i vores app en række øvelser der kan hjælpe dig.

Cookies

Vi bruger cookies til at indsamle statistik over brugen på hjemmesiden. Hvis du klikker på knappen ‘Accepter’, godkender du, at vi sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen ‘Afvis’, sætter vi ikke cookies til statistik. Læs mere