Bachelorprojekt og speciale

Hvis du er gået i stå med bachelorprojektet eller specialeafhandlingen og har svært ved at se, hvordan du kommer videre, kan det være en god idé at søge hjælp.

Nogle studier tilbyder skrivekonsulenter eller skrivecoaches, andre tilbyder skriveseminarer eller skrivegrupper, der kan hjælpe dig med at få styr på skriveprocessen. Alternativt kan du selv starte en skrivegruppe, hvor du kan møde andre fra netop dit studie, der også skriver en større opgave.

I Studenterrådgivningen har vi skrevet en pjece om specialeskrivning. Derudover har vi tilbud om workshops for bachelor- og specialeskrivere samt specialegrupper.

Nervøs for eksamen?

Er du meget nervøs for eksamen, og forstyrrer det dig, når du skal læse, så du mister koncentrationen?

Så kan du måske få gavn af at deltage i en af vores eksamensgrupper eller eksamensworkshops, hvor du får hjælp til at takle eksamenssituationen på en ny og mere konstruktiv måde. Se, hvornår vi tilbyder eksamensworkshops og andre workshops her.

Du kan også læse Studenterrådgivningens eksamenspjece og downloade vores gratis app 'Eksamenshjælp'.

Cookies

Vi bruger cookies til at indsamle statistik over brugen på hjemmesiden. Hvis du klikker på knappen ‘Accepter’, godkender du, at vi sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen ‘Afvis’, sætter vi ikke cookies til statistik. Læs mere