Gruppeforløb om stress

Føler du dig stresset?

Genkender du nogle af følgende symptomer?

  • Jeg kan ikke koncentrere mig
  • Jeg føler mig træt og mangler energi
  • Jeg sover dårligt
  • Jeg føler ikke, jeg kan præstere ordentligt
  • Jeg bekymrer mig mere

Mange studerende oplever stress. Ofte skyldes det, at du har for mange belastninger i dit liv – det kan både være privat og på studiet, eller det kan være i måden, du forholder dig til problemer på. Hvis du har tendens til at bekymre dig, tænke negativt eller være selvkritisk, så øger det også dit stressniveau.

Heldigvis er der hjælp at hente i Studenterrådgivningens gruppe om stress.

Hvad får jeg ud af at være med i gruppen?

I gruppen kommer du til at arbejde med forskellige øvelser for at styrke din evne til at håndtere stressende situationer på en hensigtsmæssig måde for både din krop og dit sind.

Vi har fokus på åndedrætsøvelser, fordi det forbinder krop og sind. Vores tanker og følelser afspejler sig i vores åndedrætsrytme, og derfor kan øvelserne være et godt redskab til at gøre os mere rolige.

Ved at være med i gruppen får du:

  • En grundlæggende viden om stress
  • Teknikker til at dæmpe din stress
  • Teknikker til at udvikle en mere medfølende, ikke-dømmende og venlig tilgang til dig selv

Hvad foregår der i gruppen?

Det hele foregår online, så du kan deltage ligegyldigt hvor i landet, du befinder dig.

Hver gruppe består af maks. otte deltagere samt to professionelle rådgivere fra Studenterrådgivningen. Gruppen er lukket for at skabe størst mulig tryghed. Derfor skal du også være indstillet på at deltage alle seks gange, gruppeforløbet strækker sig over

Forud for opstart/eller i forbindelse med opstart i gruppen anbefaler vi, at du deltager i en af vores stress-workshops. Her får du grundlæggende viden om stress samt stresshåndtering. Se mere her.

Hvornår foregår det?

Gruppen starter op igen i september. Se, hvilke datoer herunder:

Mandag d. 6. september

Mandag d. 13. september

Mandag d. 27. september

Mandag d. 4. oktober

Mandag d. 11. oktober

Mandag d. 25. oktober

Cookies

Vi bruger cookies til at indsamle statistik over brugen på hjemmesiden. Hvis du klikker på knappen ‘Accepter’, godkender du, at vi sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen ‘Afvis’, sætter vi ikke cookies til statistik. Læs mere