Drop-in gruppe om eksamensmestring
Få mere overblik og mindre uro
Oplever du udfordringer med eksamen? Har du flere gange oplevet, at klappen er gået ned, og du er gået i sort? Eller er du nervøs i flere uger, ja måske endda måneder, før eksamen, så er vores eksamensgruppe stedet, hvor du kan få hjælp.
Hvordan foregår det?
Gruppen foregår online via Zoom. Her vil du møde andre studerende, der også oplever udfordringer med eksamen. Gruppen tager udgangspunkt i de udfordringer, du og de andre studerende bringer op. Sammen med en psykolog fra Studenterrådgivningen arbejder vi med teknikker til at kunne forebygge nervøsitet for eksamenen og sikre, at I kommer godt igennem jeres næste eksamen.
Kom med i gruppen
Send en mail til kbh@srg.dk med dit navn, CPR-nummer*, studie, postnr., telefonnr. og hvilken dato, du ønsker at deltage.
Du vil få en bekræftelse på mail. Det er kun første gang, du deltager, at vi har brug for at vide, om du kommer eller ej.
Gruppen er uforpligtende og åben for deltagelse de næste par måneder. Du er velkommen til at deltage lige så mange gange, som du har brug for.
Orienter dig gerne om, hvordan vi behandler dine personfølsomme oplysninger.
*Når du videregiver dit CPR-nummer, er det sikreste at benytte en krypteret mail som f.eks. din studiemail.
Hvornår mødes gruppen?
Gruppen mødes online på følgende datoer:
Maj
Den 9. maj kl. 14.00 – 15.45
Den 23. maj kl. 14.00 – 15.45
Juni
Den 6. juni kl. 14.00 – 15.45
Den 20. juni kl. 14.00 – 15.45